!HUSK HUSK HUSK!
Tilmeldingen til efterårets dansesæson er nu åben!
Du kan stadig nå at tilmelde dig til Casa Bailars forskellige dansehold for den nye sæson.
Ud over at starte ny sæson, byder vi også velkommen til to nye danselærere, June og Benjamin, som skal undervise i Bachata.
June Karre har danset siden hun var 10 år, hvor hun siden har haft en passion for latin-amerikanske danse. June har gennem sin dansekarriere både danset standard-dans, showdance hos Silas Holst, reggaeton, dancehall, urban hip hop og meget meget mere. Så længe du har en passion og lysten til at gøre noget godt for dig selv, samt udvikle dine grænser, så kan June gennem dans være med til at styrke dig som person på mange forskellige niveauer.
Benjamin Shanaka Bendtsen kommer egentlig fra musikkens verden, men siden han begyndte at tage dansetimer, er han blevet fortabt i denne nye måde at udtrykke sig på gennem rytmer, melodier og harmonier. Han har med stor entusiasme udviklet sin dans ved danse i Danmark såvel som i udlandet, og han nyder at hjælpe andre med at udvikle deres dans. Benjamin har undervist i bachata siden 2020 på workshops, danseskoler og privat.
