Dans & rytmisk bevægelse for børn hos Casa Bailar Studio

I 2022 starter vi vores første hold for børn med særlige behov op i Casa Bailar Studio!

I samarbejde med SpecialSport, udbyder vi fra forår et hold for børn, som har særlige behov. Her vil vi give børnene en succesoplevelse med at være en del af et hold, hvor vi er aktive og danser sammen.

Vi samarbejder med SpecialSport, fordi SpecialSport er en forening, der støtter familier med børn, som på den ene eller anden måde har nogle særlige behov. SpecialSport støtter familierne og deres børn med at få nogle gode succesoplevelser og en følelse af at være en del af foreningslivet. 

Du kan læse mere om SpecialSport her:

Casa Bailar Børn

Vores hold har fokus på dans og rytmiske bevægelser og er for børn, som har særlige behov, det kunne fx være autisme, ADHD eller angst. For at det bliver en rar og positiv oplevelse at være en del af holdet, er der plads til max. 6 deltagere. Så der vil være masser af tid og plads til læring og øvelse, samt til at skabe nye venskaber.

Kom til Dans & Rytmiske bevægelser for børn med særlige behov tirsdage fra 16:30 til 17:15. Holdet starter fra d. 03. marts 2022, og løber 6 uger frem. Det koster 650 kr. for at være med alle 6 gange. 

Så elsker dit barn dans og har lyst til at bevæge sig til musik og sang, så er holdet lige noget for dig og dit barn. 

Del denne post

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Relaterede posts

LatinKizNight – Halloween edition

Fredag den 3. november: Kom og dans og hyg dig i Casa Bailar. Fællesspisning, workshop, dans hele aftenen med musik fra DJ. Salsa, bachata, son.