Danseundervisning bachata

Bachata Fusion/Sensual For Par

Dans i Roskilde

Bachata med Maykel og Nicole

Du kan lære pardansen Bachata, uanset om du er begynder eller velbevandret inden for pardans. Kom og vær med når Casa Bailar fylder Roskilde med lækre caribiske rytmer. Vi gennemgår grundlæggende dansetrin og variationer, så du bliver fortrolig med at kunne danse Bachata ved sociale begivenheder.

Maykel og Nicole sørger for god musik og en grundig indføring i dansen, og da holdene er små, så er der også tid til at arbejde med musikalitet, bodymoves og føringsteknik. Tilmeld dig med eller uden dansepartner. Casa Bailar vil efterstræbe at der er ligevægt mellem førere og følgere.

Hvad er bachata?

Bachata er en rytmisk pardans med bløde bevægelser, som er blevet utrolig populær i Danmark indenfor de seneste 10 år. Oprindelig udspringer den stil af bachata, som vi danser herhjemme fra den Dominikanske Republik i Caribien, men den måde som vi danser den på i dag, har ikke så meget tilfældes med den oprindelig Dominikanske Bachata udover musikken, noget fodarbejde og enkelte drejninger.

Til dagligt skelnes der mellem stilarterne: Bachata Fusion, Sensual eller den oprindelige Dominikanske. Bachata kendetegnes ved mere stille musik end f.eks. Salsa. Bachata Fusion / Sensual er på mange måder også mere romantisk, nærværende og sensuel. Der danses både i åben position, men man kommer tit også meget tæt ind på sin partner, hvor mange oplever, at de går i en form for dansesymbiose med deres partner. I Casa Bailar danser vi en god blanding af Bachata Fusion og Bachata Sensual. 

Maykel

Født i 1991. Maykel er dansk danser, koreograf, musiker og DJ med rødder i Argentina og Nicaragua. Hans stil er inspireret af sensuelle Bachata, påvirket af forskellige genrer som R’n’B, Hip Hop og Modern Street Dance. 

Han har arbejdet som danseinstruktør på flere danseskoler. Udover i Casa Bailar underviser han også hos Salsabine i København. 

Indenfor de senest par år har Maykel undervist på flere festivaler herunder kan der blandt andet nævnes CPH Bachata Boozt Festival 2018 & 2019 (Danmark), Open Blues 2018 (Polen), A’dam Bachata Festival 2019 (Holland). 

Derudover har Maykel deltaget i flere dansekonkurrencer og har blandt andet vundet den Latinamerikansk Dansefestival 2019 (Danmark) og fået en 2. plads i Toulouse Social Dance Competition 2019 (Frankrig) mm.

Casa Bailar Maykel Fidel Danseunderviser Bachata & K-pop
Casa Bailar Bachata Maykel & Nicole2

Om Nicole

Født i 1987. Nicole startede med at danse ballroom i en alder af 5 år, hvor hun allerede efter 3 mdr. blev meldt til sit første mesterskab – og vandt en flot 2. Plads.

Nicole har gennem sine teenageår bevæget sig i de mere urbane dansekulturer, hvor hun bl.a. har danset hiphop, street og funk.

Efter en pause fra dansen i nogle år, kastede Nicole sin kærlighed på pardansen Bachata. Her bruger hun sin baggrund til at danne sit eget udtryk, som er en blanding af både ballroom, hiphop, og orientalsk inspireret.

Inden for de seneste år har hun afholdt flere workshops, samt undervist på flere festivaler her i blandt CPH Boozt festival 2018 (Denmark), Modjaido 2019 (Denmark), og A’dam Bachata festival 2019 (Holland).

På dette niveau vil hovedfokus være alle de generelle grundlæggende trin i sensuel og dominikansk fodarbejde af Bachata. Vi vil lære noget om den meget essentielle vægtoverførsel, og hvordan du aktiverer dine kropsdele for at gøre dansen så flydende som muligt. Desuden vil vi fokusere på forbindelsen med din partner. Hvordan du udfører drejninger med din partner. Hvordan du bruger dine arme og forbinder de forskellige figurer sammen. Håndstillinger og signaler vil også være et hovedtema, samt generel musikalsk tælling og sangenes struktur.

På dette niveau kender du allerede dine grundlæggende trin, vægtoverførsel, hoftebevægelser og forskellige vendinger. Hovedfokus vil være tættere forbindelser med en mere lukket ramme med din partner. Styling med hoved, arme, bryst og skuldre. Slides, flicks og isolationer bruges ligeledes hyppigere i variationerne. Dansefigurerne vil også blive mere blandet ved at anvende flere bevægelsesmønstre og drejninger på færre tællinger.

På dette niveau har du erfaring med at danse en masse social dans og kan anvende al din viden under en dans med forskellige partnere. Elementer som musikalske pauser, ændring af rytmer og andre musikalitetsaspekter, som alle bør være en del af dit repertoire. Når det kommer til dansemønstre, fokuserer dette niveau på at anvende mere tekniske kropsbevægelser, rene isolationer, bodywaves og bodyrolls. Fokus vil være hvordan du laver drejninger med din partner. Hvordan bruger du dine arme og forbinder forskellige variationer sammen. Håndstillinger og signaler vil også være et hovedemne samt generel musikalsk tælling og sangenes struktur.

På dette niveau kender du til alle standard drejninger, steps og isolationer. Der vil derfor arbejdes på mere avancerede dansefigurer som anbefales at trænes og vedligeholdes med din dansepartner for at opnå bedst mulige resultater. I stedet for lange figurer, vil fokus være på korte og komplekse figurer, som vil krydre din dans op til et højere niveau. Der vil også arbejdes en masse på små korte og udfordrende sekvenser af fodarbejde som har til formål at styrke din balance, hurtighed og musikalitetsevner. Sidst men ikke mindst vil der fokuseres på at finpudse sværere drejninger med redskaber såsom spotting, forberedelser og ekstra kropsstylinger.

Pris

800 kr. pr. person for 8 gange (100 kr. pr. gang). Tegn evt medlemskab, så sikrer du dig 10% rabat på vores dansehold, workshops, fester og udvalgte events.

Tidspunkt

Undervisningsdage

8 x onsdage fra slut februar/start marts 2021 
OBS: Ingen undervisning i uge 8. Og der er kun 9 pladser på holdet.

Vedr. tilmelding

Tilmeldingen er bindene.
Vi forbeholder os retten til at aflyse, hvis vi har for få tilmeldinger. Pengene vil i så fald blive betalt tilbage.

Gratis parkering

Lokation

Industrivej 44C, 4000 Roskilde. Vi danser i den store sal.