Casa Bailar Pole FAQ

Casa Bailar Pole FAQ

Indhold

Er det kun slanke piger der kan gå til polefitness?

Hos os har det ingen betydning, hvilken størrelse du har. Alle kan være med, og da vi kun har små hold med max. 10- 12 pr. hold skaber vi et godt sammenhold blandt eleverne.

Aldersgrænse?

Vi har en aldersgrænse på 15 år. Er du under 18 års skal vi dog have en underskrift fra en forælder. Du må meget gerne tage din mor/søster/lignende med, så de kan se, hvad polefitness er.

Skal jeg være trænet for at gå til polefitness?

Polefitness er en træningsform som alle andre, hvor man starter som begynder og stille og roligt opbygger styrke og teknik. Holdene tilpasses naturligvis til de enkelte elever og deres niveau.

Hvad har man på?

Normalvis træner vi i shorts (hotpants) og kortærmede t-shirts eller en top.
Knæhaserne og armene skal som minimum være fri, da det ellers ville blive umuligt at få greb om pole’en. Men til at starte med kan man godt have tøj på, som man føler sig godt tilpas i. Og som tiden går, så finder man hurtigt ud af, hvad man syntes er rart og funktionelt. Man er velkommen til at have lange bukser og en trøje på til opvarmningen, så du får god varme i kroppen inden træning. Læs desuden holdbeskrivelsen til hvert hold, fordi vi eksempelvis til aerial hoop og udstræk anbefaler lange bukser og trøje.

Hvilke sko benyttes?

Vi træner generelt i bare fødder eller strømper. Udendørssko må ikke bruges i lokalerne.

Hvad skal man huske når man skal til undervisning?

Et lille håndklæde til at tørre pole’en af med.
Et stort håndklæde til at lægge over måtten, eller medbring egen måtte, hvis du har det.
Undgå at benytte cremer eller olier inden undervisningen, idet du så vil finde det umuligt at benytte pole’en (få greb på pole’en).
Undgå så vidt muligt at have neglelak på tæerne, da det smitter af på gulvet.
Ingen ringe på fingrene, da de kan gå i stykker på pole’en.

Bindingsperiode og opsigelse.

Tilmelding er bindende i 30 dage den første måned og efter den første måned er der en bindingsperiode på 3 måneder. Medlemmet kan til enhver tid opsige sit medlemskab med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Hvis medlemmet f.eks. opsiger sit medlemskab den 12. maj, ophører medlemskabet således den 31. august. Opsigelse af medlemskabet sendes skriftligt til: kontakt@casabailar.dk. Ved opsigelse af medlemskabet skal fornavn, efternavn, fødselsdato og medlemsnummer oplyses. Medlemmet modtager efterfølgende en mail med kvittering for opsigelsen fra Casa Bailar samt fra Holdsport. Kvitteringer for opsigelsen skal kunne fremvises af medlemmet i eventuel tvivlstilfælde.

Du kan ikke overdrage dit kontingent til en anden med mindre, at det på forhånd er aftalt med os via kontakt@casabailar.dk. 

Vedr. venteliste til faste hold og fritræningshold

Når du har tilmeldt dig polefitness i Casa Bailar, så kan du via vores bookingsystem “holdsport.dk” booke dig ind på vores faste hold (f.eks. level hold og poledance) & fritræningsholdene (open hoop & pole). Det er desuden muligt at komme på venteliste til en plads på holdene. Du kan selv booke dig ind på holdene og ventelisten via app’en eller online.

Open pole & hoop

Fritræningsholdene “open pole & hoop” er gratis timer og er udover de timer, der indgår i de faste hold. Der ikke er nogen instruktør på disse hold, så man skal selv kunne varme forsvarligt op, og træne selvstændigt.

Udstyr til poletimer

Du skal bruge lange træningsbukser, strømper og en langærmet bluse til opvarmning, og shorts / hotpants, sports bh og ærmeløs top til selve træningen. Husk en klud til at tørre polen af i og et håndklæde til at lægge oven på en af vores måtter. Du er også velkommen til at medbringe din egen måtte.

Udstyr til hooptimer

Du skal bruge lange leggins, strømper og en langærmet bluse til opvarmning, sports-bh og ærmeløs top til selve træningen. Husk et håndklæde til at lægge oven på en af vores måtter. Du er også velkommen til at medbringe din egen måtte.

Hvad har man på til poledance?

Vi danser modern dance på bare fødder eller strømpesokker. Nogle gange i shorts, men mest med lange bukser. Knæbeskyttere kan være en fordel, da vi ofte har knæ i gulvet ved floorwork.