SommerCamp 2025 er åben for tilmelding - Find dem her

Danseglæde og fælleskab i Roskilde

Casa Bailar er en danseskole og forening i Roskilde, der henvender sig til alle aldre og niveauer. Vores mission er at forene sjov motion, danseglæde og fællesskab i ét og samme hus. Det handler om meget mere end bare bevægelse – Casa Bailar vil skabe et inkluderende rum, hvor medlemmerne oplever danseglæde og et stærkt socialt fællesskab.

I dag er Casa Bailar et hus fyldt med liv og energi, hvor elever hænger ud mellem undervisningerne, danseforældres børn slapper af i sofaerne, og instruktører spontant holder fællesspisning i køkkenet.

Vores aktiviteter

Hos Casa Bailar kan du blandt andet deltage i:

  • Danseundervisning i forskellige stilarter (fx. sociale latinamerikanske pardanse, afrobeat, urban og nye stilarter som k-pop)

  • Undervisning i aerial arts som pole og hoop samt akrobatik, yoga og fitness dans.

  • Kulturarrangementer, koncerter og danse-events.

  • Workshops og sociale danseevents for både begyndere og øvede.

  • Projekter med fokus på mental sundhed, inklusion og fællesskab.

Kom og vær med

Skønne rammer

Vi har været så heldige at kunne låne uundværligt inventar som spejle, polestænger, hoops, lydudstyr og undervisningsgrej af Casa Events – Roskilde.

Det giver os mulighed for at tilbyde en bred vifte af aktiviteter i professionelle rammer, indtil vi som forening hurtigst muligt kan investere i inventar.

Team Casa Bailar

Instruktører

Kontoret

Bestyrelsen

Casa Bailars stifter

Casa Bailar er stiftet og blev indtil 2025 drevet af Mia Krogaard, der brænder for dans og events.

Mia lagde fra starten basen for, at fællesskab, smil og socialt ansvar skulle være lige så centrale elementer af Casa’en som dans, pole og den orange farve.

Hendes personlige passion for dans og mennesker afspejles stadig tydeligt i foreningens værdier og daglige liv – både i måden vi møder hinanden på, og i den energi der fylder rummet, når vi danser sammen.

 2025 blev Casa Bailar Forening oprettet og godkendt som folkeoplysende forening i Roskilde Kommune og fik i den forbindelse en bestyrelse og ny ledelse. Mia er dog stadig en stor del af Casa Bailar som frivillig.

Om Casa Bailar - Søren og Mia

Kort tidslinje - historien om Casa Bailar

De første idéer og koncepter

Mia og Søren begynder at arrangere fester under navnet MK Event med fokus på at skabe events og fester fra A til Z – altid med dans, fællesskab og oplevelser i centrum.

2018

Opstart af Casa Bailar

Mia begynder at lede efter lokaler til et nyt dansehus: Casa Bailar. Visionen er et sted med fokus på latinamerikanske danse som salsa, bachata og kizomba – for både unge og ældre.

2019

Eget hus og nyt pole studio

Efter et års søgen lykkes det i efteråret 2020 at åbne Casa Bailar Studio i egne lokaler på Industrivej 44C i Roskilde. Her tilbydes både danseundervisning og polefitness, der blev overtaget af iPole Roskilde. Casa Bailar bliver dermed et fysisk og levende “dansende hus” i lokalområdet.

Dec 2020

Udvikling og vækst

Casa Bailar vokser støt og bliver et kulturelt samlingspunkt i Roskilde. Der oprettes flere holdtyper – også for børn – og der afholdes sociale arrangementer med fokus på fællesskab og bevægelse. Medlemstallet stiger år for år, og i 2024 fejrede studiet sit 5-årsjubilæum med manér.

2021 - 2024

Ny organisering: Casa Bailar Forening

I 2025 stiftes Casa Bailar Forening, som godkendes som folkeoplysende forening i Roskilde Kommune. Foreningen får egen bestyrelse og ny ledelse, men Mia er stadig en aktiv del af dagligdagen som frivillig og inspirator.

2025

Vil du have fat i os?

Eller ring på tlf. 53 64 21 77

Telefontider:

Man & fre: kl. 9 – 11.30
Tir & tor: kl. 13 – 16 

Vi svarer også eftermiddag og aften, hvis vi er i nærheden af telefonen. Svarer vi ikke, ringer vi tilbage senere.

Gratis Måned!!

PRØV POLEFITNESS GRATIS 

Tilmeld dig i maj måned

Og træn gratis i maj eller juni

Casa Bailar - Polefitness